Udfordret dansk vandplanlægning

En flerstrenget plan proces, som har foregået fortrinsvis top-down med stærke aktører, der går op mod statsmyndighederne, har efterladt Danmark blandt få EU-lande, der endnu ikke har fået vandplaner på plads

16. august 2014

Vandrammedirektivet

Formålet med vandrammedirektivet er planlægning for beskyttelse af grundvand og overfladevand, som skal give vores og fremtidige generationer mulighed for lige benyttelse af vandressourcerne samt dyr og planters levesteder. Behovet for vand er prioriteret i rækkefølgen drikkevand, natur og industri.

afgrænsning vandplaner

Planlægningsområdet er opdelt i 23 hovedvandoplande og afgrænset nær land for økologisk tilstand og længere ude efter en territorialfarvandsgrænse for kemisk tilstand. Indeholder data fra Geodatastyrelsen, tab-filer af hovedvandoplande og kystvande, december 2013 .

Ved overfladevand forstås vandløb, søer og kystvande. Beskyttelsen skal foregå ved at der sikres en god økologisk og kemisk tilstand for overfladevandene samt en god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandet. God økologisk tilstand vurderes ved hjælp af indikatorer.

Myndigheder har til første planperiode kun brugt 1 biologisk kvalitetselement for hver type overfladevand. Det har medført kritik bl.a. fra den Europæiske Kommission. I den nye basisanalyse fra februar 2014 er der for vandløb brugt insekter, fisk og vandplanter. Hvis bare en af disse indikatorer ikke opfylder god økologisk tilstand siges vandområdet ikke at opfylde målet.

For en god kemisk tilstand i vandområderne er der sat max. koncentrationsværdier for forurenende stoffer som fx nitrat og fosfor, miljøfarlige forurenende stoffer som fx jod og prioriterede farlige stoffer som fx kviksølv. For grundvand må der heller ikke være saltvandsindtrængning.

I grundvandsområder må der for at opfylde god kvantitativ tilstand ikke indvindes så meget vand, at det forhindrer de tilknyttede vandløb og søer i at opnå god økologisk og kemisk tilstand eller beskadiger fx enge og moser, der er afhængige af grundvandstilførslen. Som hovedregel indvindes max. 35 % af den årlige tilførsel.

For vandløb og søer forventes en lille øgning i mængden af vandområder, der opnår en god økologisk/kemisk tilstand i perioden fra nu til næste planperiodes afslutning i 2021, mens der for grundvandsområder og kystvande ikke forventes nogen forbedring for den samlede tilstand. Det betyder at Danmark er langt fra at opnå miljømålene både i 2015 og i 2021.

Usikkerheder på opnåelse af en god tilstand for vandområderne skyldes fx grundvands årelange transporttid fra dannelse til fjord og havudløb, og dermed kan der gå meget lang tid fra en effekt af et virkemiddel på marken kan måles i havet. Der er ophobet næringsstoffer i sedimentet både i søer og kystvandene. Mellem vand og bund sker der løbende en udveksling af næringsstoffer, som gør, at selv de år hvor kvælstofudledningen er lille, kan der komme opblomstring af alger med efterfølgende iltsvindhændelser alt efter om sommeren er solrig og vindstille eller ej. Miljøfarlige forurenende stoffer ophobet i havbund samt fortsat fiskeri med bundtrawl udgør også miljøpåvirkninger, der skaber usikkerhed på om vores virkemidler er tilstrækkelige til at nå miljømålene.

Der er ingen der ved præcist, hvor meget der skal gøres for at genskabe en tilstand tæt på det naturlige.

 

Den komplekse proces med tre typer af planer og høringer

I de vandplansforslag, der indtil nu har været i høring, beskrives de tiltag, der forventes skal til for at nå miljømålene i grundlæggende foranstaltninger, der gennemføres gennem den almindelige lovgivning som fx miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vandforsyningslov m.fl. og supplerende tiltag, der besluttes gennem vandplanerne. Derudover findes der også anden planlovgivning og politiske aftaler, der påvirker muligheden for en forbedring i vandområdernes tilstand. Herunder skal nævnes Grøn Vækst, som har sikret en fortsættelse af en del af de tiltag, der skulle iværksættes igennem vedtagne vandplaner, men også en ny plan om vækst for fødevareproduktionen mellem regeringen og de højreorienterede partier, som har trukket dele af de generelle virkemidler tilbage. Virkemidler, der ellers havde været igennem 3 tværministerielle analyser forud for beslutningen i 2011 om at bruge disse virkemidler i vandplansforslagene.

I vandrammedirektivets intentioner indgår at interesserede parter skal inddrages og offentligheden høres under den samlede proces, der først og fremmest beskrives som gennemførelsen af vandplaner. I den almindelige lovgivningsproces og de alternative vækstplaner er der ikke gennemsigtighed i, hvem der bliver hørt.

 

Problemer eksemplificeret ved retssager

Mange interesseorganisationer har valgt at bruge det retslige klagesystem som en måde at blive hørt. Det har bl.a. medført en kendelse fra Natur- og Miljøklagenævnet om ugyldige vandplaner i december 2012.

Grøn Vækst aftalen splittede landbrugssektoren. Et nyt forbund, Bæredygtigt Landbrug så dagens lys i 2010, hvis medlemmerne administrerer ca. 2/5 af det danske landbrugsland. Den nye organisation har valgt at føre flere retssager mod ministerierne, for hvad de anser som større restriktioner på landbrugsproduktion end i andre europæiske lande og urimelige kompensationer.

grøft FFJ

En selv-gravet grøft, som formanden for Bæredygtigt Landbrug postulerer, er udpeget til naturligt vandløb, der skal nå en DVFI værdi på 5 og have udlagt randzoner, men udpegningen og vurdering af nuværende tilstandsklasse kan ikke ses på Miljøministeriets MiljøGIS-viewer for forslag til vandplaner 2013!

Bæredygtigt Landbrug har 3 igangværende sager mod henholdsvis Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. “Det endelige opgør” er rettet mod vandplanernes virkemidler generelt og i særdeleshed mod ændret vandløbsvedligeholdelse. Årsagssammenhæng er forklaret med mindre grødeskæring sænker farten på vandløbet, hvilket medfører mere sediment aflejring, blokering af drænrør, forsumpning af flade landbrugsarealer og derfor reduceret produktion. De generelle ranzoner menes at være ekspropriationslignende, og foreningen forlanger en erstatning for jorden fremfor årlige kompensationsbeløb. Sagen om gødningsbegrænsninger handler om, at jorden udpines, og landmændene høster dermed mindre udbytter.

Bæredygtigt Landbrug har været holdt udenfor en del af planprocessen med påstande om lovbrud, men ser alligevel ud til med aktive høringskampagner, en meget aktiv pressemeddelelseskommunikation samt foretræde for forskellige politiske udvalg og ministre at have medvirket til regeringens tilbagetog angående de generelle virkemidler.

“Medlemsstaterne tilskynder til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv” Vandrammedirektivet 2000/60/EF artikel 14 stk. 1

Landbrug & Fødevarer har været mere hørt i processen i form af deltagelse i arbejdsgrupper som fx baseline2015 samt de to strategi-møder i Lykkesholm-gruppen. De har dog ligeledes valgt at sagsøge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet for samme forhold som Bæredygtig Landbrug, men i modsætning til Bæredygtig Landbrug kun på vegne af få medlemmer som en test-sag, mens Bæredygtig Landbrug sagsøger på vegne af alle deres medlemmer.

Danmarks Naturfredningsforening har sammen med mange andre europæiske organisationer klaget til EU i 2006 over manglende implementering af forureneren-betaler-princippet. Sagen kører som test-sag mod Tyskland og vil kunne få indflydelse på, fx om landmænd skal betale for egen indvinding af vand til markvanding pga. den miljømæssige belastning ved mindre vand i vandløb og grundvand. Noget som almindelige forbrugere og industri allerede betaler for over vandtaksterne til vandforsynings- og spildevandsselskaberne.

Endelig har Europa Kommissionen for anden gang startet sag op mod Danmark for ikke at have produceret gyldige vandplaner endnu.

Ingen har endnu testet brug af undtagelsesbestemmelserne ved EU-domstolen, som grundlæggende går på at udskyde tidsfristen for at opnå miljømålene. Kritik har både gået på, at andre lande har brugt undtagelser i højere grad end os, og at der ikke laves indsatser for alle vandområder, som ikke opfylder miljøkravene nu.

 

Håb bundet op på målrettet, differentieret planlægning

Den målrettede planlægning spænder over forskellige tiltag. I stedet for at lave vandplaner med indsatsprogrammer for alle søer, kan vi fx nøjes med at målrette det mod et mindre antal store søer, vi administrativt kan magte indenfor en planperiode. I stedet for at fokuserede på reduktion af næringsstoftilførsel til det samlede vandmiljø på enten 9.000, 19.000 eller 30.000 tons kvælstof per år, så kan vi fokusere på reduktioner i de oplandsområder, som afvander til fjorde, der er hårdest ramt af iltsvindshændelser. Endelig kan vi fokuserer indsats på vandløb, som har naturlige forudsætninger for at opnå den ønskede gode tilstand, som fx et vist fald eller grus og stenbund, fremfor grøfter i det flade landbrugsland.

Idéen om differentieret brug af randzoner blev lanceret allerede i 2003 i forslag til vandmiljøplan III. Her var virkemidlet tænkt brugt målrettet i områder, hvor vandområderne er mere følsomme overfor næringsstofudledninger og pesticider, og alt efter denne følsomhed kan randzoner udlægges i forskellige bredder fx op til 50 m.

Denne følsomhed er netop et udgangspunkt for en kortlægning, der pt. foregår i forhold til vandområdes sårbarhed overfor kvælstofpåvirkning og jordes robusthed i kvælstofbinding og omsætning. Men desværre foregår kortlægningen ikke helt ned på mark-niveau, så der er stadig lang vej i research, før der kan tages mere omkostningseffektive beslutninger.

 

Megen research mangler endnu

Et af de mulige fremtidige virkemidler til at reducere kvælstof- og fosfor-udledning til vandmiljøet er konstruerede vådområder, som i biologiske processer ligner naturlige vådområder, men på et koncentreret areal fx 1 ha til 100 ha marker. I stedet for at have en masse små drænrør, der skyller drænvandet med dets næringsstofindhold direkte ud i vandløbene, samles alt drænvandsudledning og ledes enten igennem et åbent vådområde med bassin eller en filtre matrice under jordoverfladen begge med iltfrie forhold. Den vigtigste bakteriegruppe vil da for at skaffe sig energi omdanne det nitratbundne kvælstof gennem denitrifikation til almindelig luftformig kvælstof (N2). Fosfor vil bundfældes. Bedst effekt opnås ved lang opholdstid i det konstruerede vådområder samt på jorder, der har en stor del af næringsstoftabet gennem drænvand.

Konstruerede vådområder har været afprøvet i nogle år. Ligesom andre forslag til mulige løsninger til omkostningseffektiv bekæmpelse af forurening med næringsstoffer mangler der stadig viden. For dette virkemiddel mangles fx viden om hvilke jorder, der taber mest næringsstoffer gennem drænvandet, hvordan man vedligeholder anlæggene og resultater fra flere forsøg. Resultaterne fra Aarhus Universitet ventes først i 2016, men der forberedes fakta-ark til de statslige myndigheder i sommeren 2014. Foreløbige resultater ser forjættende ud.

Myndigheder, der bestilte undersøgelserne, mangler akut løsninger til det kommende virkemiddelkatalog til vandplanerne for 2. perioder fra 2015-2021, da nogle af de virkemidler, der tidligere var udset til målopfyldelse, er fjernet i en politisk aftale 2. april 2014. Men ligesom den politiske aftale ikke var et åbent debatforum med interesserede parter, er heller ikke foreløbige resultater offentligt tilgængeligt – der er et fortrolighedshensyn.

Symptomatisk for hele processen er altså en stadig topstyring, hvor magtens mennesker har den bedste tilgængelige viden og træffer afgørelser uden den brede involvering. De nyetablerede vandråd får nogen lokal indflydelse, men udvalg af mulige virkemidler fastsættes stadig fra statslig side.

 

Forslag til yderlig læsning:

Strøm, L. & Thomsen, C.V. 2014. Beretning til Statsrevisorerne om vandplaner, Rigsrevisionen, www.rigsrevisionen.dk.

Videncentret for Landbrug & Aarhus Universitet, Institut for Agro 2014. Plantekongres 2014, 14.-15. januar i Herning Kongrescenter : sammendrag af indlæg, Videncentret for Landbrug.

Madsen, B.L. 2013. 13 år med vandrammedirektivet – har det givet os bedre vandløb?, Aktuel Naturvidenskab.

EC 2012. Member State: Denmark. Report from the Commission to the European Parliament and the Council on the implementation of the water framework directive (2000/60/EC) river basin management plans, European Commission, Brussels.

Miljøudvalget & Fødevareudvalget 2012. Faktahøring i Miljøudvalget og Fødevareudvalget om vandplaner afholdt d. 17. september 2012., Folketinget, www.ft.dk.

Naturstyrelsen 2014. Basisanalyse for vandområdeplaner 2015-2021, Naturstyrelsen, København.

 

Kildeangivelse med hensyn til brug af data fra Geodatastyrelsen
Myndigheden håndhæver sin ophavsret. Når data anvendes skal brugeren:

○ på et rimeligt sted egnet til distributionsmediet indsætte følgende:

  1. “Indeholder data fra Geodatastyrelsen”
  2. Navnet på datasættet(ene)
  3. Tidspunkt, hvor datasættet(ene) er hentet hos myndigheden, eller om der er tale om en datatjeneste.

(fx: “Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Kort10, januar 2013”. Eller: “Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste”)

○  sikre, at “Geodatastyrelsen” fremgår på forsiden af servicen, såfremt andre kilder også nævnes på forsiden
○  stille en kopi af disse vilkår, evt. ved hjælp af et link, til rådighed for tredjepart
(http://www.gst.dk/media/gst/64649/Vilkar%20for%20brug%20af%20FOT-data.pdf)

Ovennævnte vilkår gælder også, såfremt brugeren videregiver data fra Geodatastyrelsen til tredjepart.