Monetær erstatning – en mulig løsning på menneske-/vildtkonflikt i ACAP?

Konflikten mellem mennesker og vildt med flere vildtskader på afgrøder og husdyr er blevet tydeligere i Annapurna fredningen pga. stigende populationer af både dyr og mennesker, som har behov for landarealer

9. januar 2015

Begrundelser for oprettelse af et fredet område

Et nepalesisk fredningsprojekt er blevet opstartet i 1985 i området omkring Annapurna bjergtoppene, Annapurna fredningsprojektet (Annapurna Conservation Area Project – ACAP). Det har en omtrentlig størrelse som Sjælland. Erkendelse af behovet for fredningstiltag er sket på baggrund af den lokale befolkningstilvækst og vækst indenfor turisme, da det er det mest populære bjergvandringsområde i Nepal. Begge typer vækst har forårsaget et øget pres på miljøet i form af fx overforbrug af træ fra skovarealerne. Formålet med projektet har været at fastholde biodiversiteten både indenfor planteliv og dyreliv, mens man på samme tid sørger for en bæredygtig udvikling for de lokale beboere.

2014_12_10_map_no_1_Nepal_ACA_plus_other_PA_ICIMOD_og_ACAP

Den røde markering viser Annapurna fredningen. De grå markeringer viser andre beskyttede områder bl.a. nationalparker. Data til brug for kortet er fra henholdsvis ICIMOD og ACAP.

 

Begrundelser for jagt på vildtet

I den nordlige del af Annapurna fredningen er jagt enten blevet forbudt eller har været sjælden, men i det sydlige område har de lokale været ivrige jægere, og nogle har set jagt som en væsentlig del af deres livsstil. Den traditionelle jagt på vildtet skyldes en række forskellige grunde: moskushjort for at tjene penge, glansfasan fra Himalaya for at skaffe fjer til pile, stenhøne for dens gode kød, aber for at beskytte bøndernes afgrøder og sneleopard for at beskytte husdyrene.

Nu er jagt blevet forbudt indenfor Annapurna fredningsområdet medmindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra lederen af en af fredningens forvaltningskomitéer. Uden muligheden for at jagte vildtet på markerne og husdyrsjægerne vil bønderne opleve at miste noget af deres produktion. Disse tab er forsøgt opgjort gennem 5 studieprojekter i forskellige dele af området i perioden fra 2003-2004, hvor nogle af forfatterne har peget på muligheden for at bruge erstatning i form af penge til bønderne.

Når jagt stoppes, vil vildtbestandene stige. Da fredningsområdet også har oplevet en befolkningstilvækst, bliver der et forøget behov for landarealer til både vildt og mennesker. Derfor haster det med at finde en løsning på konflikten.

2015_skadedyr_350_pixels_hoj

Gul box. En liste over alle de vilde dyrearter, der opfattes som afgrøde-tyve i en af de fem rapporter fra ACAP, der ligger til grund for arbejdet om monetær erstatning. Arter, der peges på i to eller flere af rapporterne, er markeret med fed tekst. Lyserød box. En liste over alle de vilde dyrearter, der opfattes som husdyrsjægere i en af de fem rapporter fra ACAP. Arter, der peges på i to eller flere af rapporterne, er markeret med fed tekst. Sjakaler er et problem i det meste af Annapurna fredningen.

 

Opgørelse af de totale tab

Det totale årlige tab på grund af afgrødeplyndring og husdyrdrab i det samlede Annapurna fredningsområde er ved en meget grov vurdering anslået til en værdi af 100 millioner nepalesiske rupees. Dette tal er højere end det årlige budget har været i periode 1997-2002 for Annapurna fredningsområde projektet, som har været omkring 70 millioner nepalesiske rupees. Hvilket betyder, at projektledelsen i dens nuværende form ikke vil være i stand til at betale fuld erstatning for tab. Argumentet bliver mere åbenlyst ved det faktum, at budgettet allerede er fyldt op af aktiviteter, og det er usandsynligt, at de alle vil blive sløjfet for at være i stand til at bruge kun dette ene tiltag.

 

Tiltag der er brugt i fredede områder forskellige steder i verden

Nogle tiltag, som er blevet brugt i fredede områder på forskellige steder verden over, er:

  1. op- eller nedgradering af de fredede områder ligesom at få stedet anerkendt som verdensarv eller tillad nogle traditionelle forbrugsmåder inde i det fredede område som fx indsamling af brænde i Royal Chitwan National Park
  2. andre mulige tiltag fra ledelsen af det fredede område som elektrisk hegn eller en bedre håndhævelse af loven
  3. traditionelle tiltag som indhegning og brug af vagthunde, hvilke begge er meget brugte tiltag
  4. nye tiltag kan være brug af peberspray eller holde husdyrene inde i sikrede stalde, hvilke begge har været meget brugte i USA
  5. park- eller regeringsansatte kan bruge ressourcer på at skræmme vildtet væk fra marker og indhegninger
  6. endelig kan mere research hjælpe med til at fremskaffe den nødvendige information for at kunne håndtere menneske/vildt konflikten
  7. økonomisk og uddannelsesmæssig hjælp fra myndighederne eller internationale donorer for udviklingsaktiviteter som fx anlæggelse af veje eller bygning af skoler og biblioteker, hvilket har været brugt i Afrika
  8. igangsættelse af andre aktiviteter der kan give en indkomst som trofæjagt, hvilket har været brugt i Pakistan eller anlæggelse af frugttræsplantager ligesom i Kina
  9. lokale rettigheder til at tage en del af den naturlige produktion indenfor det fredede område som fx ved elefantgræs høstningsprogrammet i Royal Chitwan National Park eller bistader i Uganda
  10. demokratiseringsproces i form af samarbejde om forvaltningen måske med indtægtsdeling mellem lokale og regeringsmyndigheder
  11. enten delvis erstatningsbeløb for dem der lider tab som i USA – også et erstatningsbeløb hvis nogen mister livet på grund af de vilde dyr ligesom i Kenya
  12. eller fuld erstatning som i Norge, hvor ulve tager får

 

Mulighederne for at yde erstatning

De muligheder, der er for erstatning i form af penge, kan opdeles i 4: fuld erstatning, delvis erstatning, efter delområde for at målrette midlerne til områder med de største trusler og endelig én for det samlede samfund, der kunne være næsten hvilken som helst af de ovenfor nævnte løsninger fx nr. 7, som allerede er blevet brugt til at skabe en uddannelsessted i Kalopani med træning for tjenere, kokke og til andre færdigheder, der er brug for i turistindustrien.

Den fulde erstatning forventes at reducere menneskers fjendtlighed mod rov- og skadedyrene til det mindst mulige, men fredningsprojektets budgetkasse har sandsynligvis utilstrækkeligt med penge til at finansiere denne løsning.

Et delvis erstatningsbeløb indebærer erkendelsen af risici må forventes indenfor alle brancher, og derfor må også bønder være forberedt på nogle hændelser som vil kunne påvirke deres indtjening. Men selv et mindre tab kan blive meget afgørende eller endda livstruende for de fattigste bønder.

Erstatning kun i visse delområder kan bruges til at målrette midlerne mod de største trusler fx med størst tab eller mest truede arter eller størst risiko for jagt på skadedyrene. Der kunne være større problemer med sneleoparder in de højtliggende arealer og mindre problemer med den almindelige leopard i de lavtliggende sydlige egne. Men det vil kunne forårsage en følelse af uretfærdighed i den sydlige del, hvis de ikke kan få nogen del i erstatninger for tab.

Et samfund kunne måske være det bedste hold af vagter, da de kender hinanden og vil få øje på alle overtrædelser af reglerne. Men hvis de får alternativ erstatning er sammenhængen med fredning svagere, da et turisterhvervstræningscenter måske ikke vil blive brugt af de bønder, som udsættes for tab. Derfor vil disse bønder stadig ønske at aflive rov- og skadedyr.

10_1289x_en_del_af_Annapurna_massivet_med_icefall_Banskot_og_upper_Narchyang_RGB

En del af Annapurna-massivet med gletcher i midten. Toppene udgør en stor central zone i området – vildmarkszonen. Mens bjergkammene nedenfor her med landbyerne Banskort og Upper Narchyang er landbrugsland.

 

Test i et mindre område

I 2010 blev løsningen erstatning i form af penge afprøvet oppe i Manang-området. Det er normal procedure i Annapurna fredningsprojektet at man altid tester et tiltag før den udbredes til hele fredningsområdet. Det virker som en god ide at lære noget fra de problemer der kan opstå ved et nyt tiltag som fx mulige overdrevne tabs indberetninger eller projektansatte manglende evner til at finde en sikker metode til at fastslå tab eller at omkostninger ved administrationen af erstatningerne bliver for høje eller fortsat fjendtlighed mod de farlige rovdyr og andre problemer, der kunne opstå.

Ifølge den nyeste årsrapport for 2013 er erstatningsbeløb nu blevet udbetalt i adskillige af administrationsområderne for både husdyrstab og tab i majsmarker. Desuden er der blevet udført research på vildtskader i Sikles, som har påvist at der er mange vildtskader.

 

Yderlig læsning:

Bajracharya, S. B., Furley, P. A., & A. C. Newton. 2004. Impacts of community-based conservation on local communities in the Annapurna Conservation Area, Nepal. King Mahendra Trust for Nature Conservation. Kathmandu. Biodiversity and Conservation (2006) 15. 2765–2786.

Ghai, R. 2013. Crop raiding: a conservation catastrophe. [online]. The Jane Goodall Institute, Canada. Toronto. [2. January 2015]. Accessible on internet: <ULR: http://janegoodall.ca/get-involved/crop-raiding-a-conservation-catastrophe-2/>

Jensen, J. H. 2007. Monetary Compensation – a possible solution to the human/wildlife conflict in ACAP? Faculty of Life-sciences, Copenhagen University.

Sharma, S. 2014. Bear attacks ‘on rise’ in Annapurna area. [online]. Ekantipur. Nepal. Kathmandu. [2. January 2015]. Accessible on internet: <ULR:http://www.ekantipur.com/2014/12/25/national/bear-attacks-on-rise-in-annapurna-area/399484.html>

Thapa, G. J. & N. Khanal (eds.) 2013. Annual report 2013. National Trust for Nature Conservation, Nepal. Kathmandu. pp. 5-16. Accessible on internet: <ULR: http://www.ntnc.org.np/publication/ntnc-annual-report-2013>