Industriel Symbiose i Aalborg

En proces, som store kerne virksomheder har været i gang med i årevis, der går ud på at få udnyttet affaldsmateriale i andre produktionsvirksomheder for at undgå miljøbelastninger ved opfyldning på lossepladser og anden tab af ressourcer

17. oktober 2014

Reducering af affald i de industrialiserede Europæiske lande

I den industrialiserede verden er konstante store affaldsstrømme blevet en almindelig accepteret del af vores samfund. Med en til stadighed stigende global befolkning er der brug for mere effektiv brug af ressourcer. Den Europæiske Kommission har som drivkraften indenfor miljøpolitik taget lovgivningsmæssige skridt med affaldsdirektivet (2008/98/EF) og desuden peget på industriel symbiose (IS), som en del af løsningen på vej mod et mere ressourceeffektivt Europa. I 2012 har Regeringen og Enhedslisten indgået en aftale, hvor industriel symbiose er en del af en række tiltag hen imod en miljømæssig bæredygtig produktionsvækst.

Medlemmer af et netværk i Aalborg Øst, ErhvervsNetværk 9220 ville gerne have hjælp til at komme videre med at udbrede konceptet industriel symbiose. De forestillede sig at en kortlægning af eksempler på industriel symbiose i det lokale virksomhedsmiljø ville hjælpe på forståelsen og udbredelsen af konceptet.

 

Definition af industriel symbiose

11_166x_Pink_Anemonefish_and_one_Yellow_back_Fusilier_RGB

Eksemplet her er fra Koh Tao, Thailand og viser Amphiprion perideraion (fisk) og Amphiprion akallopisos (anemone).

Symbiose har sin oprindelse i natur hvor det refererer til forskellige arters sameksistens med fordele for begge parter. Et farverigt ofte brugt eksempel er anemonefisk og søanemoner. Den lille anemonefisk får beskyttelse mod større rovfisk fra de kemikalier i søanemonens fangarme og spiser ekskrementer fra søanemonen, mens søanemonens også bliver beskyttet af anemonefiskene mod fanefisk, som æder søanemoner.

Idéen om industriel symbiose har eksisteret længe fx blev den brugt af geograf George T. Renner i 1947, men blev ikke udbredt i nogen betydende grad i samfundet før meget senere. I særdeleshed lektor ved Yale Universitet Marian R. Chertow har været engageret i en definition af industriel symbiose, som skal involvere mindst tre virksomheder og to forskellige typer ressource-udvekslinger. For nylig har Chertow og Ehrenfeld uddybet processen med omstilling til industriel symbiose som en tre-trins-udvikling, der starter med en tilfældig opdukken mellem nogle virksomheder, over til afdækning af ressource-udvekslinger for at kunne udbrede kendskab om fordelene og derved ændrer holdninger og tanker hos virksomheder, hvor det integreres som en fast del af virksomhedskulturen at affald enten genbruges som dele af produkter eller materiale eller bruges som brændsel.

Som et nyt skud på stammen har leder for forretningsudvikling Rachel Lombardi og administrerende direktør Peter Laybourn fra International Synergies Limited bidraget med en definition, der inkluderer vidensoverførelse og andre typer af organisationer end produktions-virksomheder som fx universiteter. Da der ikke er fuld konsensus om en definition valgte studiegruppen på Aalborg Universitet, hvis viden denne artikel bygger på, at konstruere følgende definition:

Industriel symbiose er
“når to organisationer eller flere har udvekslinger af en eller flere ressourcer,
som affald, bi-produkter eller viden. Disse udvekslinger skal medføre
miljømæssige forbedringer og økonomiske fordele.”

Til denne definition kan tilføjes jo mere jo bedre.

Affaldsressourcer, der almindeligvis indgår i industriel symbiose, er blevet identificeret af Chertow og Ehrenfeld som damp, vand, spildevand, slam, organisk affald, flyveaske, kemikalier og metaller.

Aalborg_Portland_NY_til_skaerm

Figuren viser de symbiotiske udvekslinger som Aalborg Portland er en del af. Hovedparten er de almindelige ressource-udvekslinger, men de inkluderer også viden. For adskillige af disse udvekslinger kan der også diskuteres om hvorvidt de er almindelige værdikæder. Flyveaske udvekslingen fra de kombinerede kraftvarmeværker (CHPs) har rødder langt tilbage i tiden til en forbindelse med Kalundborg Symbiosis og Asnæsværket, og den har nu ændret sig til at gå igennem mellemhandleren Emineral, som er ejet af DONG (Asnæsværket) og Vattenfall (Nordjyllandsværket).

 

Problemer med udbredelsen af metaforen industriel symbiose – en svag metafor

Når en bestemt type affaldsudveksling bliver til det normale indenfor den type industri, vil udvekslingen ikke skabe yderligere miljøgevinster, fx som det er tilfældet med de danske kombinerede kraftvarmeværker. Blandt andre har professor Allan Johansson fra Lund Universitet argumenteret for, at industriel symbiose ikke skal bruges til at sælge, hvad man allerede har gjort i lang tid, og han peger på, hvad der kan opfattes som standard produktionsprocesser som dem i Kalundborg. Chertow har ligeledes udtrykt tanker i den retning ved at hævde, at skrothandel er længst væk fra kernen i industriel symbiose. Men hvis man ser tilbage på oprindelsen af symbiose i naturvidenskaben – en ældgammel symbiose holder ikke pludselig op med at være en symbiose på grund af langtidsforhold. Tværtimod bliver det en vej til overlevelse for de involverede arter. Stadigvæk er det dog den miljømæssigt foretrukne løsning, at stadig mere affald ender højere oppe i affaldshierarkiet i stedet for blot simpel forbrænding.

Chertow’s pointe om skrothandlere er et problem i den danske sammenhæng med mange små og mellem store virksomheder. Hvor store virksomheder som Aalborg Portland, Danish Crown, Asnæsværket og Novo Nordisk allerede indgår i industriel symbiose er udfordringen fremadrettet at få de mange små og mellem virksomheder til også at indgå i sådanne økonomiske og miljømæssige favorable udvekslinger.

 

Fordelen ved affaldshierarkiet

affaldshierarki_ny2_lille_400_pixels

Affalds-rammedirektivet (2008/98/EU) artikel 4 stk. 1 udlægger hierarkiet for affald

Hovedpointen ved affaldshierarkiet er at det er nemt at forstå – jo højere i hierarkiet, jo bedre. Derfor kan det let udbredes blandt mange mennesker – og det er nødvendigt for at gøre en forskel på verdensplan, og derfor er det en stærkere metafor. Men det har også nogle negative sider ved fx ikke at stille krav om økonomiske fordele, og derfor er det muligt, at organisationer kun vil opfatte det, som en byrde, der pålægges erhvervslivet. Der er også adskillige aspekter af industriel symbiose som ikke er inkluderet – der mangler uudnyttede potentialer i viden, service og fysiske faciliteter.

 

 

Den fremadrettede indsats med industriel symbiose

De to Aalborgensiske netværk ErhvervsNetværk 9220 og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) har indgået et samarbejde i 2013 for at starte skabelsen af mere symbiose, hvor det sidstnævnte netværk har flere produktionsselskaber på medlemslisten. Desuden ansatte Aalborg Kommune i 2013 civilingeniør i miljøplanlægning Christoffer Kirk Strandgaard til at hjælpe i processen. Dette initiativ er blandt andet startet pga. en bevilling på 10 millioner kr., som blev vedtaget i Finansloven for 2013. I finansloven blev det yderligt besluttet at oprette en national ekspertgruppe, som Symbiosis Centeret i Kalundborg udgør en del af.

 

Forslag til yderlig læsning:

Directive 2008/98/EC of the European Parliament and of the Council of 19 November 2008 on waste and repealing certain Directives. Directive, European Commission, 2008.

Ehrenfeld, J., and M. Chertow. 2012. “Organizing self-organizing systems. Toward a theory of industrial symbiosis.” Industrial ecology, 2012: 13-27.

Erhvervs- og Vækstministeriet. 2012. “Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: ‘Udmøntning af grønne, erhvervsrettede initiativer i Aftalerne om finansloven for 2013” (11. december 2012). Erhvervs- og Vækstministeriet.

Henriksen, A.B., Cassanmagnago, D., Kavaldzhieva, D., Hahne, J.F., and J.H. Jensen, 2014. Industrial Symbiosis in Aalborg. Study case: Network9220, Aalborg University.

Kalundborg Symbosis. 2014. Kalundborg Symbiosis er verdens første fungerende industrielle symbiose. http://www.symbiosis.dk/. Kalundborg Symbiosis.

Lombardi, D.R., and P. Laybourn. 2012. “Redefining industrial symbiosis. Crossing academic-practitioner boundaries.” Industrial ecology, 2012: 28-37.

Rademaekers, K., S. Zaki, and M. Smith. 2011. Sustainable Industry: Going for growth and resource efficiency. European Commission.